Nebel Sø

Botilbud

STU

Kontakt os

Det Gamle Mejeri

Email: dgm@dgm.nu
Tlf: 7516 9394

CVR: 21578231

Kommuner

Har du forespørgsler om tilbud mm. kan du udfylde formen nedenfor, så kontakter vi dig.

Aktiviteter på Det Gamle Mejeri

På Det Gamle Mejeri er der rig mulighed for at finde eller lave aktiviteter, der lige rammer dig. For at nævne nogle:

  • Du har mulighed for at spille musik i et fuldt udstyret musiklokale med undervisning.
  • Du har mulighed for at starte til ridning. Vi har samarbejde med en privat rideskole, som ligger i gåafstand fra Det Gamle Mejeri.
  • Hver onsdag har du mulighed for at være med til motion, hvor du kan afprøve bl.a. frisbee-golf, minigolf, badminton og dans.
  • Du har mulighed for at komme med på fællesture til fitness i Esbjerg.
  • Lige i nærheden er der en ”put and take” sø, som Det Gamle Mejeri står for at holde. Her har du mulighed for at fiske eller bare nyde naturen.
  • Kom med på forskellige ture og aktiviteter i weekenderne.
  • Om aftenen har du også forskellige muligheder så som: dartturnering, gamer aftener, pool, brætspil, filmaften og poker.
  • Du har mulighed for at erhverve dig et kørekort i samarbejde med en køreskole, som vi har gode erfaringer med.

”Jeg fik hjælp af Mejeriet til at tage mit kørekort. Mejeriet arrangerede med en kørelærer, at han kom. Så vi var en 3 stykker, som kunne få vores kørekort samtidig. Jeg fik i processen den støtte, jeg havde brug for.” Citat fra Jacob – Ung på Det Gamle Mejeri. 

På Det Gamle Mejeri er der ”botræning” en gang om ugen, hvor du får hjælp til oprydning, rengøring, tøjvask og lignende. En gang om ugen har du mulighed for at få et ”Madmodul”, hvor du kan lære at lave mad i samarbejde med personalet.
Der er også indlagt ”hjemmedag”, hvor du sammen med din kontaktperson kan få styr på økonomi, indkøb eller bare få en snak om det, der tumler i hovedet.

”I forhold til botræning og hjemmedage er det mig, der er i centrum, og mig, der får hjælpen, når jeg beder om det – og jeg får også nogle gange hjælpen, selvom jeg ikke beder om det, hvilket er godt for mig.” citat fra Jacob – Ung på Det Gamle Mejeri. 

”Jeg synes, botræning er rigtig godt. Jeg får hjælp til det, jeg har brug for hjælp til. Jeg kan bruge det i fremtiden, når jeg f.eks. skal flytte ud i egen bolig.” Citat fra Nikolai – Ung på Det Gamle Mejeri. 

Vi støtter også op om dine fritidsaktiviteter uden for Det Gamle Mejeri, – så som sportsaktiviteter, spejder etc.

”Jeg begyndte at spille Hard Ball, dengang jeg fik mulighed for det. Mejeriet støttede mig i det ved f.eks. at hjælpe mig med transport ud til banen. Der var mig og 2-3 andre, som også spillede det.” Citat fra Jacob – Ung på Det Gamle Mejeri. 

Det Gamle Mejeri tager til Sølund Festival og flere ture, som både går til ind og udland.

”Sølund giver en følelse af fællesskab, da man er sammen med nogle, som har det ligesom en selv.” Citat fra Kevin – Ung på Det Gamle Mejeri. 

Sommerturene, som Mejeriet laver, giver mulighed for at komme på anderledes steder og opleve nogle forskellige ting både i udlandet og i Danmark. Det giver noget helt andet, når man kommer væk fra sin hverdag.” Citat fra Kevin – Ung på Det Gamle Mejeri. 

”Jeg har været med Mejeriet i udlandet nogle gange og Sølund musikfestival. Generelt har turene, jeg har været på sammen med Mejeriet, været meget underholdende og lærerige – man får prøvet ting af, som er lidt udenfor ens komfortzone, men man finder ud af, at man kan meget mere, end man regner med, og det er fedt.” Citat fra Jacob – Ung på Det Gamle Mejeri.