Værksteder

Køkkenværksted

Køkkenet på Ølufgårdsvej 11 (Ø11) er husets hjerte. Køkkenet er et af vores STU-værksteder, hvor du kan dygtiggøre dig i at lave mad og i at lære at planlægge en daglig husholdning med økonomi, indkøb m.m. Du vil i køkkenet blive undervist efter de forudsætninger, som du har – så undervisningsniveauet er tilpasset dig. Du vil på dette STU-forløb få undervisning, som vil forberede dig til arbejdsmarkedet, og der vil være indlagt praktik, når du er klar til dette.

Kompetencebeviser du bl.a. kan opnå på Køkkenværkstedet:

  • Hygiejne: håndvask, redskaber, arbejdsstationer, opvask og rengøring
  • Indkøb: Økonomi, økologi, holdbarhed, årstiderne, menu, indkøbslister
  • At planlægge og udføre en menu (indkøbsliste, indkøb, udførelse)
  • ”Fra jord til bord”, køkkenhaven, dyrkning af jord
  • Mødetid – vigtighed. Virksomhedsparathed, praktik
  • Sensorik – basistilsmagning, surt, salt, sødt, bittert og umami
  • Genbrug og affaldssortering
  • Madpakker til hverdagen
  • Brug af maskiner i køkkenet – funktion, rengøring, sikkerhed
  • Fødevarer: Fugl, fisk, vildt, rødt kød, vegetarmad
  • ”Min kogebog” – Afprøvede opskrifter med egne billeder eller videoer (samarbejde med IT & Medier) 

”Jeg har lært en masse ting. Jeg kan mærke, jeg bliver meget glad af at være i køkkenet. Jeg har lært at lave kødsovs, boller, franskbrød, lasagne osv.”
– Marina, Ung på Det Gamle Mejeri